Hvad er et trådløst modem?
Skal du bruge et trådløst modem til din almindelige internetforbindelse, så dine computere kan komme på netværket via deres trådløse netværkskort?
Hos mange udbydere følger der et trådløst modem eller en trådløs router med. En router og et modem er stort set det samme, så er det ikke et trådløst modem men en router, der er med, behøver du ikke jagte et trådløst modem i stedet.
En router har faktisk flere fordele i forhold til et modem. Helt basalt har du altid brug for et modem, da det er den enhed, der gør signalerne fra internettet til brugbar data. I de fleste routere er der indbygget modem, og uanset hvad følger der altid et modem med, når du køber traditionelt internet, medmindre du aktivt tager stilling til andet.
Hvad er forskellen på en trådløs router og et trådløst modem?
Fordelen ved at have en trådløs router i forhold til et trådløst modem er, når du vil have flere computere på netværket på én gang. Med en trådløs router skal hver eneste computer på dit netværk have sin egen ip-adresse på internettet.
Du kan sammenligne ip-adresser med rigtige adresser – hvis du vil have en pakke fra postvæsnet, skal du have en adresse, de kan sende den til. På samme måde er det på internettet – vil du indlæse en hjemmeside, skal du have en ip-adresse, som hjemmesiden kan sende informationerne til.
Oftest har man kun to ip-adresser til rådighed fra sin udbyder, og derfor kan du med et modem i udgangspunktet kun have to computere eller enheder på nettet af gangen.
En router derimod benytter én ip-adresse til internettet, og herefter sender den informationerne videre til de enkelte computere på netværket. Routeren er altså en slags postmester, der kun sørger for dit netværk, og sørger for at informationerne kommer til de rigtige computere – men internettet skal kun forholde sig til routeren. Det betyder, at du kan have rigtigt mange computere på nettet gennem en router, og du skal have rigtigt mange computere på nettet, før det giver problemer.
Har du aldrig mere end to computere på nettet, kan du dog sagtens bruge et trådløst modem. Følger der ikke et trådløst modem eller en trådløs router med, bør du mod en minimal merpris kunne få det inkluderet hos din udbyder.